
Spanish
design prize, November 2007:
|
|||||||||||||
Exhibition 2005 ”Se nu stiger solen” a textiledecoration made specific
for the “squareroom” at Trapholt, museum of modern art,
Kolding, Denmark.
|
![]() http://www.trapholt.dk |
||||||||||||
|
Read the Danish text for the exhibition here: Se, nu stiger solenTERROR, TEKSTILDESIGN OG DE BASALE VÆRDIER I LIVETAf Mette Strømgaard Dalby, museumsinspektør, Trapholt Inspireret af et bombeattentat i Madrid har tekstilkunstneren Charlotte Houman skabt en usædvanlig ruminstallation med store trykte, transparente tekstilbaner, der fortæller en historie om solens gang over himlen. Vises på Trapholt 21. januar – 24. april.
”Jeg var bange for at flyve og for overhovedet at forlade mit hus. Dér begyndte idéen at spire, om solen, lyset, naturen og de basale ting som er så meget værd i livet, på trods af terrorisme. Det nytter jo ikke noget at lukke sig inde og blive paranoid”. ”Og da udstillingen åbner i januar, den mørke tid, men på vej mod den lyse, tager jeg forskud på lyset og solen og fører det ind i rummet. Der er megen symbolik i udstillingen, som kan ses som et døgn, eller et liv, lyset og mørket eller livet og døden.” Charlotte Houman har transformeret museets kvadrattal til et himmelhvælv, hvor hun tager forskud på solen og lyset – her i den mørke tid, hvor vi har allermest brug for det. Hun har givet udstillingen titlen Se, nu stiger solen efter en salme forfattet af Jakob Knudsen i 1891. Som ofte i Houmans værker, har lyset en fremtrædende rolle, men udstillingen på Trapholt adskiller sig fra tidligere udstillinger ved at have inkorporeret en fortælling med solen som omdrejningspunkt.
Udtrykket i rummet er stramt og enkelt – der anvendes kun streger og cirkler på de hvide og sorte tekstiler. Charlotte Houman arbejder ofte med præfabrikerede tekstiler, hvilket også er tilfældet i denne udstilling. Tidligere har hun bearbejdet Fabers rullegardinlærred, som hun dekorerede ved at skære hulmønstre i tekstilet med en japansk stencilkniv, hvorved smukke relief-, lys- og skyggevirkninger opstod. Denne gang har Houman kastet sig over en anden standardiseret vare: non woven hvid polyester og sort polyester screen, som primært bruges til solafskærmning. Begge tekstiler bearbejdes med trykteknikker og resultatet er en række lysende tapeter. Houman arbejder bevidst med at styre lyset, såvel det naturlige som det kunstige. Den sorte polyester sluger op mod 40% af dagslyset og fokus sættes dermed på de metaltrykte hvide polyesterbaner, der herved synes at skinne næsten som solens stråler. Midt i rummet er placeret en cirkel, der mimer solens gang over himlen. Cirklen fungerer som siddemøbel, hvorfra man kan opleve værket, lytte til ”Se, nu stiger solen”, og fundere over solens op- og nedstigning og den symbolik der ligger i denne helt elementære cyklus. Der er til udstillingen udgivet et katalog, som kan købes i museumsbutikken.
Charlotte Houman
![]() Krebsens tegn I en årrække arbejdede hun som industriel designer med at lave design til tekstilindustrien, bl.a. Kvadrat, men lysten til mere eksperimenterende arbejder, førte til, at hun tog springet mod udstillingerne. I 1999 modtog hun Outstanding Award på The 6th International Textile Competition i Kyoto, Japan. Prisen blev et vendepunkt, som fik Charlotte Houman til at fortsætte sine tekstile eksperimenter, om end de er vanskelige at sætte i produktion. Karakteristisk for Houmans arbejder er bearbejdningen af allerede eksisterende materiale. Hun trykker med metalfarve, ætser og brænder huller og skærer hulmønstre med en japansk stencilkniv – alt sammen for at arbejde med en tredimensionel effekt i det ellers plane tekstil. Senest har eksperimenter med firmaet Fabers rullegardinslærred ført til en kollektion af rullegardiner, Nordlys, som blev nomineret til Dansk Designpris i 2003. www.charlottehouman.com
Charlotte Houman har modtaget arbejdslegat fra Statens
Kunstfond, støtte til katalog fra Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond,
L.F. Foghts Fond og Beckett-fonden. Cirkel-sofaen i udstillingen er sponsoreret af Kvadrat, Getama Danmark A/S og Carpenter. Se, nu stiger solen af havets skød, Jakob Knudsen, 1891 ![]() Krebsens tegn (detalje)
|
|||||||||||||